Clairvoyance & Kanalisering
Hvad er en Clairvoyance


Sessionerne er en blanding af både clairvoyance (mærker, føler og ser ind i din energi og den energi der omgiver dig)og kanalisering (direkte beskeder og guiden fra dine åndelige guider – vejledere – engle – afdøde og mestre osv.).
Dog er en clairvoyance ikke altid kun beskeder. Der sker ofte det, at der er brug for healing og hjælp til selvhjælp under en session. Her bruger jeg regression, intuitiv healing, theta-healing, farver, tromme-healing, krystaller, røgelse og kort-træk.
Hvad kan du bruge en clairvoyance til hos mig?
Min mission er, at hjælpe dig med at opnå indsigt, overblik og forståelse for lige netop den situation du sidder i.
..så står du i problematikker der har det med at gentage sig? Hårde og svære relationer? Gamle roller du har svært ved at vriste dig fri af? Lavt selvværd? Gamle sår og omsorgssvigt? Svært ved at sige fra og sætte grænser som andre respektere?
En clairvoyance er ikke den endegyldige sandhed. Den er også afhængig af den clairvoyantes udvikling og samarbejdet mellem klienten og den clairvoyante.
Hos mig handler det om, at du er med i processen. Det er et samarbejde mellem os to og den åndelige bevidste verden. Jeg er kanal og talerør for dine åndelige guider og lader mig lede af deres vejledning og healing. Din opgave er både at være modtagelig og nære et ønske om at samarbejde under sessionen for at få det bedste ud af det.
